Boliger
Hvidbjerg Plejecenter består af 24 plejeboliger. Hver plejebolig består af stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Der er fra hver plejebolig udgang til en lilleterrasse.
Plejeboligerne er 65 m2 og heraf er de 22 m2 fællesareal. De 24 plejeboliger er fordelt på tre boenheder. Hver boenhed har et fællesareal for de otte plejeboliger, som består af køkken/alrum kombineret med opholdsstue, bryggers, gæstetoilet og en stor fælles terrasse.
Du kan se lejlighedernes indretning på plantegningen, som du finder i boksen.
Hvidbjerg Plejecenter er et plejecenter til ældre med betydelige funktionsnedsættelse. Det er typisk ældre med fysisk og/eller psykisk svækkelse. Hvis du ønsker en lejlighed skal du visiteres af Morsø Kommunes Visitation.
Morsø Kommunens Ejendomsservice står for drift og vedligeholdelse af boligerne. De har ansat en pedel, som i hverdagen passer udenomsarealerne og står for det praktiske i forhold til boligerne.
Lejlighederne udlejes på lige vilkår med andre lejeboliger og der betales indskud, husleje, el, varme og vand samt antennebidrag. Der kan søges om boligstøtte efter de gældende regler.
Når du flytter ind på Hvidbjerg Plejecenter medbringes egne møbler. Hvis du har behov for en plejeseng, stilles den til rådighed af kommunen efter forudgående visitation. På samme vis medbringer du dyne, pude, sengelinned, håndklæder og tøj. I boligen er der gardiner og tre store klædeskabe på hjul, der kan anvendes som rumdeler.
Der ydes rengøringshjælp efter kommunens kvalitetsstandard og du kan efter behov få hjælp til vasketøjet.
Morsø Kommunes Visitation skal visitere dig til en plejebolig. For at blive visiteret til en plejebolig kræves det, at du ikke længere kan klare dig i din hidtidige bolig og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter. Du skal endvidere selv udtrykke ønske om at ville bo i en plejebolig.
Hvis du har behov for en plejebolig, kan du henvende dig til Morsø Kommunes Visitation på telefon 9970 6348.
Kontakt
Næssundvej 348, Hvidbjerg
7960 Karby
Telefon: 9970 6780
Kirsten Pedersen, leder
tlf: 9970 6781
mail: kirsten.pedersen@morsoe.dk